Når smeltevandet lægger låg på fjorden - gletsjerens betydning for livet i havet
I denne undersøgelse laver du en model af to Grønlandske fjorde, som modtager vand fra gletsjere. Dette vand kaldes smeltevand. Du undersøger, om den livgivende cirkulation af vandet i fjorden påvirkes af, om smeltevandet løber ud i fjorden som en almindelig flod, eller om smeltevandet pibler ud som en undersøisk flod ved bunden af fjorden.
Det undersøiske smeltevand er almindeligt i fjorde, hvor gletsjerens front ligger ude i fjorden. Men hvad sker der, hvis gletsjeren trækker sig tilbage til landjorden som konsekvens af et varmere klima? Hvordan vil en ændret vandcirkulation i fjorden påvirke økosystemet der?
Overblik over undersøgelsen
Indhold | Aktivitetstype | Tid | |
Aktivitet 1 | Undersøgelse af smeltevands betydning for fjorden | Undersøgelse, modellering | 30 min. |
Aktivitet 2 | Arbejdsspørgsmål | Perspektivering | 10 min. |
- Vandkande med 1,3 liter postevand
- 2 ens målebægre (500 ml)
- 1 lille skål (ca. 300 ml)
- 30 g salt
- En vægt
- 2 teskeer
- 1 ske med langt skaft
- Rød konditorfarve (kan udelades)
- Blå konditorfarve
- 1 sprøjte (~60 ml) med tilhørende slange
Undersøgelse 1: Smeltevands betydning for fjorden
Lav havvand
Alt vandet i denne undersøgelse skal have den samme temperatur. Derfor bør du starte med at fylde vandkanden med alt det vand, du skal bruge og derefter kun bruge vandet derfra.
1. Hæld 300 ml vand fra vandkanden over i den lille skål og stil skålen til side til senere. Vandet i skålen repræsenterer smeltevand fra en gletsjer.
2. Du har nu 1 liter vand tilbage i din vandkande. Brug vægten til at afmåle 30 g. salt. Hæld saltet over i vandkanden og rør grundigt rundt indtil saltet er opløst. Saltkoncentrationen, du har lavet, er almindelig for havvand.
3. Bland ca. ¼ teske rød konditorfarve i dit saltvand. Rør grundigt rundt så blandingen er ensartet.
4. Fordel det røde saltvand ligeligt i to identiske målebægre. De to bægre er en model for to Grønlandske fjorde.
Smeltevandsflod
Du skal nu tilsætte ”smeltevand” på to forskellige måder i de to ”fjorde”:
1. Find den lille skål med vand, som du startede med at lave. Hæld nogle dråber blå konditorfarve i skålen. Rør rundt.
2. Sæt slangens ende ind i spidsen på sprøjten.
3. Hold den anden ende af slangen ned i bunden af det blå vand. Træk i stemplet på sprøjten for at suge det blå vand op i sprøjten, indtil den er fuld.
4. Forestil dig, at vandet i slangen er en flod med smeltevand fra en gletsjer. Floden løber i dalen ud mod fjorden, hvor den rammer fjorden i vandoverfladen.
5. Vælg et af de røde bægre. Hold slangen vandret i overfladen af det røde vand på samme måde, som når en flod løber ud i en fjord. Sprøjt langsomt og forsigtigt det blå vand ud på den røde overflade ved at presse på sprøjtens stempel. Stop med at trykke på stemplet inden der kommer luftbobler.
Spørgsmål:
- Hvad observerer du?
- Diskuter, hvorfor vandsøjlen i bægeret ser ud, som det gør
- Hvad tror du, der vil ske, hvis du tilsætter det blå vand bed bunden af det bæger i stedet for ved overfladen? Formuler en hypotese og skriv den ned.
Smeltevand langs bunden
1. Fyld igen sprøjten med blåt vand.
2. Du får nu mulighed for at teste din hypotese: Stik slangen forsigtigt ned mod bunden i det andet røde bæger. Prøv at holde slangen vandret langs bunden. Du skal nu trykke på langsomt og forsigtigt på sprøjtens stempel for at frigive blåt vand i bunden af det røde bæger på samme måde, som en gletsjer sender smeltevand ud langs bunden, når gletsjerfronten ender i fjorden. Stop med at trykke på stemplet inden der kommer luftbobler.
Spørgsmål
- Hvad observerer du?
- Er din hypotese afkræftet eller bekræftet?
- Diskuter årsagerne til, hvorfor vandsøjlerne i de to bægre ser ud, som de gør.
- Hvorfor er det vigtigt for livet i for fjordene i Grønland at gletjserne også sender smeltevand ud langs bunden af fjorden? Læs gerne teksten: Gletsjerne booster livet i fjordene, hvis du er i tvivl om svaret.
- Lav en skitse af et økosystem i havet fra Grønland. Start med de laveste led i fødekæden, og sæt alle de typer af dyr og alger ind som I kan komme på eller finde frem til.
- Hvem spiser hvem?
- Hvad er algernes rolle?
- Hvad er bakteriernes rolle?
Undersøgelsen er udviklet af Inger K. Seierstad ved Cirkus Naturligvis, Københavns Universitet efter indledende samtaler med Thomas Juul Pedersen ved Grønlands Naturinstitut. Novo Nordisk Fonden har bidraget til finansieringen.