Undersøg havniveaustigninger - er der forskel på om is på land eller is i havet smelter?

I denne undersøgelse udforsker du, om smeltende gletsjere og smeltende havis har betydning for verdens havniveau.  

Overblik over undersøgelsen:

Du kan finde flere idéer til, hvordan du kan udvide undersøgelsen for neden på siden. 

Udstyr (pr. gruppe)

Udstyr til indfrysning af isterninger 

• Fryser 
• Isterningepose 
• Postevand 
   

Udstyr til havniveau-undersøgelse 

• Isterninger (ca. 2 x 10 stk.) 
• 2 ens bøtter med låg 
• 2 ens gennemsigtige kar (karrenes bundareal bør ikke være mere end ca. 3 - 4 gange så stort som bøtternes bundareal) 
• 2 sten, der passer i hver sin bøtte 
• Vandkande med koldt vand (ca. 2 liter) 
• Postevand 
• 1 vandfast pen 
• 1 lineal 
• 1 lampe med en gammeldags glødepære/halogenpære eller en bredspektret pære beregnet til terrarier, 50 – 60 W (eller naturligt sollys) 

1. Indfrysning af isterninger 

• Hæld postevand i en isterningpose og læg den fladt i fryseren til næste dag, så vandet er frosset.

2. Undersøg havniveauet, når isen smelter 

I denne aktivitet skal du lave to meget enkle modeller af Jorden: Begge modeller består af ét hav og ét kontinent (altså landjord). I den ene model placerer du en ”gletsjer” på landjorden. I den anden model placerer du ”havis” på havet. 

Is på landjorden vs. is på havet 

• Læg en sten i hver af bøtterne og fyld den helt op med vand. Sæt låget på. Tjek at låget er tæt. De fyldte bøtter er dine to kontinenter. 

• Vend bøtterne på hovedet og stil dem i hvert sit kar. Karrerne skal senere rumme dine to have. Markér karrene med henholdsvis ”A” og ”B”. 

• Fyld vandkanden med koldt vand og find alt udstyret frem. Tag isterningerne ud af fryseren som det sidste. 

• Læg det samme antal isterninger i hvert sit kar.
  • I kar A skal du lægge isterningerne oven på bøtten (dit kontinent).  
  • I kar B skal du lægge isterningerne i bunden af karet (dit hav).  

• Hæld koldt vand i begge kar, så vandstanden og temperaturen er den samme i karrene. 
  • Start med kar A. Hæld godt med vand i, men ikke mere end, at isterningerne (gletsjeren) stadig ligger tørt på bøtten.
  • Fortsæt med kar B. Hæld op til samme niveau som i A. Isterningerne i kar B (havisen) skal flyde på vandet. Isterningerne skal altså ikke hvile på bunden af karet.

• Brug pennen til at markere vandstanden på ydersiden af hvert kar. 

• Notér klokkeslættet i Tabel 1. 

Lad varmen smelte isen og mål vandstanden 

• Sæt en lampe hen over hvert kar for at simulere en opvarmning af atmosfæren. 

• Spørgsmål: Hvad forventer du, der sker med isen? Vil isen i kar A og B smelte med samme hastighed? 

• Spørgsmål: Hvad forventer du, der sker med vandstanden i kar A og B? 

• Spørgsmål: Hold øje med hvornår al is er smeltet i henholdsvis kar A og B. Undersøg om vandoverfladen stadig er på niveau med stregen, du lavede ved start. Hvad observerer du? Hvis vandoverfladen har flyttet sig, måler du højdeforskellen mellem vandoverfladen og stregen med en lineal. Højdeforskellen svarer til vandstandsstigningen i karret. Notér vandstandsstigningen (mm) sammen med klokkeslættet i Tabel 1. 

• Opgave: Forklar hvorfor der er forskelle mellem dine observationer i kar A og B. 

• Spørgsmål: Hvor på Jorden kan du finde områder, der svarer til henholdsvis model A og B?

• Opgave: Diskutér, hvor godt din vandstandsmåling repræsenterer virkelige forhold. Begrund dit svar. 
    

Tabel 1. - Download Tabel 1 her

3. Arbejdsspørgsmål

• Ifølge jeres undersøgelse, er i formentlig kommet frem til, at det kun er is på land (som eksempelvis gletsjere), som har betydning for havniveauet. Betyder det så, at havisen ikke er vigtig at holde øje med, når man taler om klimaforandringer og stigende temperaturer?

• Læs evt. artiklen om albedo og selvforstærkende processer og forklar hvordan både havis og landis kan forstærke klimaforandringer.

• Forklar – ved at bruge eksempler fra din undersøgelse – hvordan en ændring i én del af klimasystemet kan påvirke en anden del af klimasystemet. Tag afsæt i figuren nedenfor:

• Vand har forskellige tilstandformer: fast form, flydende form og gasform.
  
  
  • Når du befinder dig ved havet overflade, ved hvilke temperaturer ændrer vand så tilstandsform?
    
    
  • Hvad ændrer sig ved vands egenskaber, hvis du bevæger dig op på toppen af Mount Everest?
    
    
  • I hvilken tilstandsform fylder vand mest? Altså, der hvor fx en liter vejer mindst?
    
    
  • Hvilken eller hvilke tilstandsforme er mest relevant at tale om, når det drejer sig om havniveaustigninger? Hvorfor?

Undersøgelsen er udviklet af Inger K. Seierstad ved Cirkus Naturligvis, Københavns Universitet efter indledende idéudveksling med Lektor Sune Olander Rasmussen ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Arbejdet er finansieret af Novo Nordisk Fonden. Enkelte elementer er inspireret af en lignende øvelse på isskolen.dk, der lavet af SVALI, PROMICE og GEUS.