Iskerner – klimabiblioteket fra Arktis
Grunden til at vi gerne vil kigge efter, hvordan fortidens klima har været - det er fordi at vi gerne vil vide noget om hvad vi kan forvente os i fremtiden.
Når forskerne fra Center for Is og Klima drager flere tusinde kilometer nordpå, til Grønland, for derefter at drage flere hundrede kilometer ind på Indlandsisen, så er det for at dykke ned i den viden, den gamle is under dem gemmer på.
En iskerne er et rør af is, som bliver boret lodret ud af en stor ismasse som fx en gletsjer eller Indlandsisen på Grønland.
Isen gemmer på meget viden
Indlandsisen er over tre kilometer tyk, på det tykkeste, hvilket er et resultat af aflejringer af tusinder af års snevejr, som efterhånden er blevet trykket godt og grundigt sammen, så det til sidst er blevet til is. Det er altså ikke vand, der er frosset til is.
I den her gamle sne, der nu er blevet til is, gemmer der sig viden om fortidens klima. Man kan finde data om temperatur i vandets sammensætning, om drivhusgasser i de små luftbobler og forskelle på sommer og vinter i lagdelinger. Støvet i isens lag kan afsløre, hvor meget det har blæst, og om der for eksempel har været store vulkanudbrud. Det er altså ret meget information, man kan hente ud af sådan en oldgammel stang is. Det er samtidig vigtig information, der ikke er til at finde ret mange andre steder.
Mellem istiderne
Vi lever lige nu i en mellemistid. Mellem-is-tid. Det betyder altså, at der har været istider før, og at man forventer, at der kommer nye istider i fremtiden. Det er næsten 12 tusinde år siden, den sidste istid sluttede, og det er ikke sådan, at man forventer, den næste er lige om hjørnet. Det er blot et faktum, at vores klima her på Jorden naturligt varierer over tid, men den menneskeskabte globale opvarmning lægger sig ovenpå de naturlige variationer, altså de ændringer der opstår i naturen i forvejen. Fordi udledningen af CO2 er så kraftig og er sket over så kort tid, risikerer vi at ændre balancen i klimasystemet, som vi kender det.
Det har længe været et mål for iskerneforskerne at få fingrene i islagene fra den sidste mellemistid, som sluttede for mere end 100.000 år siden. Det lykkedes første gang i år 2010, i 2.537 meters dybde. Her var lagene i isen af så god kvalitet, at man kunne analysere dem og få ny viden om, hvordan klimaet var dengang.
Årsagen, til at netop den forrige mellemistid er interessant, skyldes at klimaet dengang mindede meget om det, vi forventer i fremtiden som følge af global opvarmning. Klimaforskere bruger derfor resultater fra iskernerne til at forbedre de computermodeller, de bruger til at lave forudsigelser på, hvordan klimaet kommer til at udvikle sig i fremtiden. Realistiske forudsigelser for fremtiden kan kun laves, hvis vi kender fortidens klima og forstår, hvordan klimasystemet fungerer.
Der er ingen der med sikkerhed kan sige hvornår næste istid begynder, men studier antyder, at hvis CO2 er over 30 ppm, så bliver det ikke de næste 50.000 år.0
praktiske og teoretiske undersøgelser du selv kan lave
Du kan lære meget mere om, hvordan man undersøger en iskerne, og hvilken viden den gemmer på, ved at lave undersøgelsen ”Kan du finde årstiderne i et stykke is?”
Du kan også læse og lære meget mere om forskning i is og klima på websitet for Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.
Referencer:
https://www.nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2020/klimaet-aendrede-sig-brat-da-havisen-mod-nord-mindskedes/
https://nbi.ku.dk/nyheder/nyheder_16/maengden-af-havis-kan-spores-i-iskappen-paa-land/