Havisens betydning for havets temperatur
Havis
Når havvand fryser til is, lægger det sig i et lag oven på havvandet. Dette lag kaldes havis. Om vinteren er stort set hele det Arktiske Ocean dækket af havis. I starten af foråret, hvor havisen dækker mest, dækker den et areal, der svarer til 370 gange Danmark eller 7 gange Grønland. Havisen strækker sig nemlig over et areal på ca. 16 millioner km2. Arealerne, som havisen dækker, er med andre ord enormt store.
I takt med årstiderne vil havisen ændre sig og både vokse og skrumpe ind. Som nævnt, så når havisen sit maksimum i starten af foråret (marts), og i sensommeren når isdækket sit minimum (september). Når havisen er på sit minimum, fylder den kun ca. en tredjedel i forhold til når den er på sit maksimum i foråret.
I løbet af de sidste 30 år er der dog sket markante ændringer, idet der er tydeligt mindre havis end tidligere. Havisen er nemlig påvirket af de stigende globale temperaturer.
Du kan selv dykke ned i forskernes data på denne interaktive graf over havisens udvikling siden 1979. Der er data for både Arktis og Antarktis.
Havisens rolle for mængden af solenergi, som optages
Havisen spiller en vigtig rolle for klimaet, fordi isen reflekterer det meste af solens stråler. Det gør den, fordi isen er meget lys. Det er nemlig sådan, at lyse overflader nemmere afviser solstrålerne og sender dem tilbage til atmosfæren, mens mørke flader hellere optager strålerne. Sagt med andre ord:lyse overflader reflekterer det meste af sollyset, mens mørke overflader i højere grad absorberer dem. Havet vil således absorbere en større mængde af solstrålerne, da det er mørkt, mens havisen vil reflektere de fleste af solstrålerne. Da der nu er mindre havisdække om sommeren end tidligere, betyder det, at havet vil absorbere mere varmestråling fra solen end før. Særligt i sensommeren, hvor der er mindst is, optager havet meget varme.
Andelen af solstråling, der reflekteres, bliver udtrykt ved hjælp af albedo. Hvis du vil vide mere om albedo så læs her.
En selvforstærkende proces
Noget af havets ekstra opvarmning overføres til luften. Da både havet og luften nu er varmere, vil dannelsen af ny havis forekomme senere på året, end hvad den førhen gjorde, da det var koldere. Det betyder, at der er dannet mindre havis end normalt, når vi når frem til næste sommer. Optøningen sommeren efter vil derfor også gå meget hurtigere, da der nu er dannet mindre havis. Havet, med den mørke overflade, vil dermed have endnu lettere ved at optage varmestrålingen fra solen, som havisen ellers ville have reflekteret tilbage. Det vil altså sige, at mindre havis fører til mere opvarmning, som igen fører til mindre havis osv.
Denne selvforstærkende proces kaldes også for is-albedo-feedback. Det er et eksempel på en såkaldt positiv feedback-mekanisme, hvor en lille ændring i klimaet bliver forstærket gennem ændringens effekter.
Undersøgelsen "Havisens betydning for havets temperatur" arbejder videre med dette tema.
Kilder og forslag til videre læsning
Polar Portal: Viden om havisen i Arktis
Evidence for ice-ocean albedo feedback in the Arctic Ocean shifting to a seasonal ice zone
Data for havisens udvikling i Arktis og Antarktis fra 1979 til i dag
https://nbi.ku.dk/nyheder/nyheder_16/maengden-af-havis-kan-spores-i-iskappen-paa-land/