Gletjserne booster livet i fjordene
Gletsjerne i Grønland trækker sig generelt længere og længere tilbage. Gletsjere, der har deres front i havet, trækker sig hurtigere tilbage end gletsjere, der kun ligger inde på land. Det er blandt andet blevet dokumenteret af forskere med luftfotos fra gletsjerområder, taget over en periode på 80 år.
Det er blandt andet stigende havtemperaturer, der er årsag til, at gletsjerfronterne i havet trækker sig ekstra hurtigt tilbage. Det er fordi, varmt vand får is til at smelte hurtigere, end koldt vand gør. Det varme vand kan mere effektivt smelte isen nedefra og forsage sprækker i isen, så isbjerge nemmere brækker af. Nogle steder ses det, at gletsjeren smelter så meget, at gletsjerfronten ikke længere rager ud i havet, men stopper på land. I takt med at klimaet på Jorden bliver varmere, kommer dette til at ske flere steder.
Er det så ikke lige meget, om en gletsjer har sin front ude i fjordens vand eller inde på land? Ikke hvis du spørger alle de mennesker, der lever af at fiske og jage i de områder, hvor det sker. Hvis en gletsjer smelter på land, påvirker det nemlig økosystemet, så der ikke er grundlag for lige så mange fisk og havpattedyr. Det kan have store konsekvenser for de lokalsamfund, der lever af fangst og fiskeri.
Let ferskvand bringer næringsstoffer med op til mikroalgerne
Når en gletsjer, smelter om sommeren, så vil meget af smeltevandet løbe fra overfladen, ned gennem sprækker og tunneler i gletsjeren og til sidst ende nedenunder gletsjeren. Hvis gletsjeren har sin front ude i fjorden, så vil vandet stadig kunne løbe ud under gletsjeren, og vil pible ud nede på bunden af fjorden. Ferskvand er lettere end saltvand. Smeltevand fra en gletsjer er helt ferskt og lige til at drikke. Så hvad tror du sker, med det ferske smeltevand nede på bunden?
En grønlandsk gletsjerfjord er typisk flere hundrede meter dyb, og da ferskvandet som nævnt er lettere end det salte fjordvand, så vil det ferske smeltevand stige mod overfladen. Det kaldes opblanding, når bundvand og overfladevand mikses.
Havets kompostbunke
Hvorfor er ovenstående vigtigt at vide? Det er det, fordi der gemmer sig en masse næringsstoffer i mørket på bunden af fjorden, som gør en kæmpe forskel, når de bliver opblandet i de vandlag, hvor der også er sollys.
Havbunden er fjordens svar på en kompostbunke. Her rådner alger og dyr, som er døde og sunket ned på bunden. De næringsstoffer, som bliver frigivet i ”kompostbunken”, er der brug for i de øverste meter af vandet, hvor der også er sollys.
Sollys, næringsstoffer og CO2 er det, mikroalgerne skal bruge for at blomstre op og sætte gang i hele fødekædens produktion af vandlopper, fisk og store havpattedyr.
Mikroalger vokser ved at dele sig til flere alger. I modsætning til for eksempel en plante der bare vokser sig større, bliver algerne flere og flere. Det er typisk mikroalger, der farver vandet ved kysterne grønt eller brunt om foråret og sommeren.
Et af de sidste led i den føromtalte fødekæde er mennesker. Særligt i arktiske områder er menneskers livsgrundlag og kultur koblet til livet i havet.
Denne animationsfilm fra Grønlands Naturinstitut forklarer også, hvad det er der sker, når en gletsjer smelter væk fra vandet i en fjord.
Film fra Grønlands Naturinstitut: "Smeltevandets betydning for livet i vores fjorde" (Kilde: https://youtu.be/QlH-c8QoaBE)
En gletsjer på land lægger låg på fjorden og på mængden af fisk
Når en gletjserfront har trukket sig så langt tilbage, at den ikke længere når ud i fjorden, så vil smeltevandet strømme fra land og ud som en flod i havoverfladen.
Smeltevandet vil altså ikke trække næringsstoffer med op fra bundvandet længere.
Konsekvensen er, at økosystemet ikke får lige så meget nærring til at producere så store mængder mikroalger som tidligere. Det vil svare til, at en landmand holder op med at sprede gødning på sine marker.
Undersøg dine egne algers evne til at vokse
I undersøgelsen “Alger og næringsstoffer” kan du selv undersøge, hvad næringsstoffer og gødning betyder for mikroalgers evne til at vokse og sætte fart på resten af økosystemet.
I undersøgelsen "Når smeltevandet lægger låg på fjorden - gletsjerens betydning for det marine liv" - kan du arbejde videre med opblanding og lagdeling af vandet, som er supervigtigt for økosystemernes tilstand i de grønlandske fjorde.
Reflektionsspørgsmål
Hvad tror du, der vil ske med udbyttet af de afgrøder, der vokser på en mark, som ikke får gødning? Vil der ikke vokse noget som helst, eller vil udbyttet blive lavere end på gødede marker?
Hvad er lighederne og forskellene på vilkårene for planter, der vokser på land, og alger der vokser i havet?
Kilder og forslag til videre læsning
Videnskab.dk: gamle luftfotos kan afsløre Grønlands fremtid
https://snm.ku.dk/SNMnyheder/alle_nyheder/2012/2012.5/gletschere/