Albedo
Forestil dig at du på vej i parken på en virkelig varm sommerdag, hvor solen skinner, og der ikke er en vind, der rører sig. Du har nemt ved at gå til af varme, og der er ingen skygge. Du har heldigvis pakket både en sort og en hvid t-shirt. Hvilken en vil du vælge at have på og hvorfor?
Den videnskabelige forklaring på dit logiske valg skal findes i det begreb, der hedder albedo.
Albedo kan beskrives som en overflades evne til at reflektere sollys og dermed den energi, der er i solens lys. Albedoeffekten måles på en skala fra 0 til 1. Når intet sollys reflekteres tilbage, er albedoen 0, og når alt sollys reflekteres tilbage, er albedoen 1. Med andre ord absorberer overfladen al energien fra sollyset, når albedoen er 0, hvorimod alle solens stråler vil blive kastet tilbage, idet de rammer en overflade, hvor albedoen er 1.
Når en genstand eller et område har en albedo på 1, så ser det helt hvidt ud for vores øjne. Derimod fremstår det helt sort, hvis albedoen er 0. Nyfalden sne og is har en høj albedo på 0,6 – 0,9, mens for eksempel vand har en meget lav albedo (0,05 – 0,1). Det vil sige, at en isoverflade vil reflektere mindst 60% af solstrålingen, mens havet maksimalt vil reflektere 10%. Denne forskel i albedo mellem is og hav har stor betydning for Jordens klima, som du kan læse mere om her. I tabellen nedenunder kan du se almindelige albedoværdier for forskellige typer af overflader på Jorden.
Selvforstærkende proces – gletsjerafsmeltning og albedo
Støv- og sodpartikler, der kan danne et fint mørkt lag på isen, ligger typisk i intervallet 0,05 – 0,5. Is og sne, der har små sodpartikler på overfladen, reflekterer derfor ikke så meget af sollysets varmeenergi, hvilket får isen til at smelte hurtigere, end den ellers ville have gjort, hvis den var helt ren. Støv- og sodpartikler kan dannes ved naturlige hændelser, såsom vulkansk aktivitet og skovbrande, men kan også komme fra når mennesker brænder fossile brændstoffer af.
|
Overflade |
Typiske albedoværdier |
|
Nyfalden sne og is |
0,60 – 0,90 |
|
Gammel og våd sne |
0,40 – 0,70 |
|
Skyer |
0,40 – 0,90 |
|
Ørkensand |
0,30 – 0,50 |
|
Jord |
0,05 – 0,30 |
|
Tundra |
0,15 – 0,35 |
|
Græsområder |
0,18 – 0,25 |
|
Skov |
0,05 – 0,20 |
|
Vand |
0,05 – 0,10 |
Kilde: W. Ruddiman (2014) Earth’s climate, Past and Future, MacMillan Education.
Du kan altså skifte tøjfarve efter vejret og regulere dit outfits albedoeffekt, så du ikke går til, når solen skinner fra en skyfri himmel. Det kan de store isoverflader bare ikke. Når sorte sodpartikler lægger sig på en hvid gletsjer, så bliver gletsjerens overflade mørkere. Gletsjerens albedo er blevet lavere. Dette fører til, at endnu mere energi bliver absorberet, i stedet for at blive reflekteret tilbage til atmosfæren. Efterhånden som isens overflade bliver mørkere, jo mere is vil der smelte, og jo mere is der afsmeltes, des mørkere bliver der. Dette er et eksempel på selvforstærkende proces i klimasystemet.