Ordforklaringer

Aktivlaget: Er jordlaget over permafrosten, der modsat denne ikke er frossen hele året rundt, men som tør op hver sommer. Her er mikroorganismerne stadig aktive, og kan nedbryde organisk materiale.

Albedo: Kan beskrives som en overflades evne til at reflektere sollys og dermed den energi, der er i solens lys. Albedoeffekten måles på en skala fra 0 til 1. Når intet sollys reflekteres tilbage, er albedoen 0, og når alt sollys reflekteres tilbage, er albedoen 1.

Drivhusgasser: Er gasser der findes i atmosfæren. Disse gasser danner et usynligt isolerende lag, der forhindrer varme i at slippe ud fra atmosfæren. De vigtigste drivhusgasser er carbondioxid (CO₂), methan (CH₄), ozon (O₃) og vanddamp (H₂O). Desuden er lattergas (N₂O) også en drivhusgas.

Enheden 'ppm': Står for "Parts Per Milion", og er en betegnelse for, hvor mange CO₂-molekyler der findes i luften. Så hvis der er en CO₂-koncentration på 200 ppm, betyder det at der ud af en million molekyler i luften, findes 200 CO₂-molekyler.

Fjord: Er et havområde, der er omgivet af land på tre sider. Karakteristisk for en fjord er, at den indeholder brakvand, der er en blanding af ferskvand og saltvand. Ferskvandet kan blandt andet komme fra tilstødende vandløb, åer eller smeltevand, og er en vigtig faktor for økosystemet i fjorden.

Fotosyntese: Er planters, algers og nogle bakteriers måde at danne føde. I denne proces bliver sollyset indfanget, og energien herfra bruges til, blandt andet, at trække CO₂  ud af atmosfæren og lave det om til sukkerstoffer. Samtidig producerer de fleste fotosynteseprocesser også ilt (O₂), der frigives til atmosfæren.

Gletsjer: En gletsjer er en større ismasse, der bevæger sig langsomt hen over landskabet. Den kan både bevæge sig fremad i koldere perioder eller trække sig tilbage i varme perioder, når isen på gletsjeren smelter. Gletsjeren løber altså ikke baglæns, men allerforrest smelter den hurtigere væk, end der kan komme ny is frem. Gletsjere sørger for at der kommer ferskvand/smeltevand i oceanerne, hvilket bidrager til havstrømme, så som Golfstrømmen, og er vigtigt for livet i fjordene.

Indlandsisen: Er et stort og tykt lag is, der dækker det meste af Grønland. 

Klimasystemet: Er et system der består af flere processer og dele, der hver især påvirker hinanden. Ændrer man noget i én del af klimasystemet, så vil de andre dele også påvirkes. 

Lagdeling: Der er lagdeling, når der er synlige lag i isen, som er defineret af laggrænser. Laggrænserne er overgangen mellem de forskellige lag, og ses ved et tydeligt farveskift i isen.

Mikroalger: Er encellede alger, der vokser ved at dele sig til flere alger. Algerne kan ikke ses enekltvis med det blotte øje, men kan observeres i vandet ved store algeopblomstringer, hvor vandet kan se for eksempel grønt eller rødt ud.

Mikroorganismer: Er levende væsener, så som svampe, bakterier og alger, der er så små, at man kun kan se dem under et mikroskop. Mikroorganismer hjælper blandt andet til at nedbryde organisk materiale i jorden.

Organisk materiale: Er for eksempel plante- og dyrerester der typisk findes i det øverste jordlag. Ligesom kompost, vil det blive nedbrudt af svampe og bakterier med tiden, og giver ny næring til planter og alger i havet.

Permafrost: Er en tilstand der opstår i områder, hvor det er så koldt, at jorden er frossen hele året rundt. Man kalder først frossen jord for permafrost, når det har været frosset i mere end 2 år i træk.

Responstid: Den tid det tager før at noget reagerer på en ændring. For eksempel kan responstiden for, hvor lang tid det tager før at vand koger i en tændt elkedel være 2 min.

Selvforstærkende proces: En selvforstærkende proces i for klimavidenskab, er når to eller flere processer påvirker hinanden. For eksempel, hvis proces A fører til proces B, og denne så igen forstærker proces A, vil processerne køre i ring, og er svære at stoppe.

Sodpartikler: Er sort pulver, som dannes når man brænder organisk materiale. Sod er sort fordi det indeholder høje mængder carbon. 

Termisk ekspansion: Når et stof (for eksempel vand) udvider sig under opvarmning sker der termisk ekspansion.

Varmekapacitet: Er den energi det kræver for at varme noget op. Vand har en højere varmekapacitet end landjord, og derfor kræver det mere energi at varme vandet 1°C, end det ville tage for eksempel at varme jorden op med 1°C . Dette kan du  måske mærke tydeligt, på en varm sommerdag, hvis du hopper i vandet.